Christina Riffeljæger

Opslået af: Christina Blog: Blog om jagttøj og udstyr for kvinder Dato: Bemærkninger: 0 Hit: 760

Jeg hedder Christina, er 39 år er passioneret riffeljæger, men jeg går også på andre former for jagt.

Team Tøs - Årets fødselsdagsskydning 2019 den 11. maj

Dagen startede med sol og fuglefløjt. Perfekt til at fejre 20 års jubilæet. Flaget var hejst og de første skytter kom klokken lidt i 9. Sidste skydekort til hovedskydningen skulle købes inden kl. 12. I alt var vi 27 kvinder på dagen. Humøret var højt og der var flot skydning af alle. Hagested-Gislinge jagtforening havde sørget for mad til os og den var som vanligt i top. Vi havde også besøg af en journalist fra Danmarks Jægerforbund og du kan læse artiklen her.

Der var rigtig mange flotte præmier til dagens bedste skytter og der var mange flotte præmier til lodtrækningerne. Så en kæmpe stor tak til vores gavmilde sponsorer. Nobilis Wildlife sponsorerede lækkert tøj til arrangementet.

Vil du læse mere om arrangementet, så læs her.

Knæk & Bræk

Christina

Bukkejagt onsdag den 20. maj 2015

Kl 3.30 ringede vækkeuret. Alt var lagt klar – skulle bare i tøjet og koge vand til teen. Hundene ville som vanligt med når jagttøjet er fundet frem – men de fornemmede godt at det var for tidligt til at væres deres tur. Afsted det gik til jagtreviret. Denne gang var jeg alene afsted. Jeg havde både den 16. og 17. været afsted med en af de andre tøser (vi er 4 tøser i alt), men der har vi ikke været heldige med bukken. I indkørslen springer 5 harer rundt og løber i alle retninger.

Jeg får sat mig i stigen få minutter i skydetid, fik riflen placeret ved siden af mig og hældt lidt te i koppen – nu er det bare at vente. Solen er endnu ikke kommet op på den skyfrie himmelen og mosekonebryggen er begyndt at vise sig. Der bevæger sig ikke en vind og luften er kølig Fuglene fløjter om kamp og gøgen kukker til sin mage. De små fugle flyver rundt mellem det visne ukrudt og solsorten tjekker jorden ud på kornmarken.

De 2 andre morgener har jeg få minutter efter skydetid set en rå i smuk sommerpels og en enkel morgen også en lidt ældre, højgravid rå stadig i vinterpels. Igen her til morgen få minutter efter skydetid rejser hun sig, samme sted som de to andre morgener, ryster sig og begynder at esse. Hun har retning imod stigen og går i skoven bag mig. Her har jeg fornøjelsen af hende i ca. 20 minutter. Få meter bag mig vejre hun luften hen i mod mig – min skydestok står op af stigen, jeg tænker at det er den hun reagerer på. Hun finder det dog ikke videre farligt og lister meget stille videre. En halvtimes tid senere er hun tilbage, men kun for at gå i pilekrattet  – lige som de 2 andre morgener. Men her til morgen var hun tæt på – så tæt at man kunne se lyset spejle sig i hendes øjne. Smukke smukke dyr!! (se foto her)

Jeg sidder nu og overvejer, klokken er 6.00 og solen er kommet fri af bakken og lyser hele engen op, om jeg skal komme igen om eftermiddagen eller om jeg skal blive en halv til hel time længere. Jeg tjekker DMI’s vejr app og beslutter at jeg bliver en times tid mere, da de lover mere vind inden eftermiddag.

Jeg synes jeg ville ligge et opslag op på Facebook med min morgen, også selv om jeg ikke havde skudt noget. Lige da jeg får trykket ”slå op” hører jeg noget pusle i skoven bag mig. Og det kunne sandsynligvis ikke være råen – hun var jo gået den anden vej. Men det kunne jo være bukken! Og ganske rigtigt – en fin lille gaffelbuk. Nu er skoven en smule tæt i 4 meters højde, så det var ikke mange cm jeg kunne se af ham – men jeg kunne se hans hoved efterhånden som han listede sig igennem skoven og i min retning. Adrenalinen pumper derudaf – og jeg forsøger at få det under kontrol. Jeg tænker at med den fart det har på kommer jeg aldrig til at kunne skyde et præcist skud! Træk vejret dybt – og en gang til!! Det skal nok gå.

Han vælger at komme ud af skoven kun få meter fra stigen – umuligt ikke at blive opdaget hvis jeg tager riflen op. Det eneste jeg kan er at liste mobilen ud af lommen – om ikke andet så kan man da få taget nogle billeder af den flotte fyr. (se bukken på dette foto)

Bukken vælger at blive lige under stigen i få minutter og derefter gå i skoven igen. Øv, tænkte jeg. Men bliver siddende – han kunne jo komme igen?! Han vælger lige som råen at esse lige bag ved mig kun få meter fra træet. Hvor er det dejligt at kunne sidde og kigge på skovens dyr – helt uden at bliver opdaget. 

Til mit held vælger han at komme ud på engen igen. Denne gang får jeg bedre styr på feberen, da han igen kun kommer ud få meter fra stigen for at esse. Men efter nogle minutter træder han længere ud i en bue – dog med spejlet til mig – men det giver mig mulighed får at få rifflen op uden han opdager det og tager sigte. Jeg følger ham i kikkerten og ca. 30 meter ude vender han rundt og vil tilbage til skoven, da forsøger jeg at pifte. Men min mund og mine læber er så tørre at der ikke kommer meget lyd ud. Forsøger igen og denne gang kommer der et tilpas højt pift til at han stopper op. Og det var det sidste han hørte den morgen – et mærkeligt fløjt fra en mærkelig ”fugl” i en sort stige!

Han ligger sig med det samme og de sidste trækninger går igennem ham. Jeg giver ham 10 minutter og i mens kunne jeg lige nå at sende en sms til en kollega at jeg ikke ville møde til tiden. Og så skulle det gøre godt med en kop te mere – for mine fingre og tæer var kolde – alt energien var gået til bukkefeber. (Se foto af den forendte buk).

Knæk og bræk

Christina Moffat Knutzen

---------------------------------------------------

Min første jagt

Jeg var med mine bedsteforældre på jagt for første gang som 6-årig. Og efterfølgende med mine forældre på både andejagt og ikke mindst på bukkejagt med min far.

Jeg har også i en tidlig alder gået med som klapper med hunden – som altid har været af racen Labrador retriever. Senere kom der en Jack Russel-terrier til også – som vi brugte til rævejagter.

Naturen har altid fascineret mig, og jeg har altid brugt meget tid ude. Men der gik mange år før jeg tog jagttegn – som først var i efteråret 2010. Få måneder efter jeg fik jagttegn tog jeg riffeltegn og allerede om aftenen fik jeg mulighed for at nyde naturen og bukkejagten som riffeljæger. Jeg er også medlem af Team Tøs.

Jeg går på riffeljagt både i Danmark, men også i udlandet. Jeg har både været i Sverige på vildsvin og elg, samt i Sydafrika på mere eksotiske dyr. Jeg vil meget gerne hjælpe Jer med at vise og beskrive udstyr, der er relevant for kvindelige riffeljægere. I kan følge mig her og skrive endelig til mig, hvis I har spørgsmål, og jeg vil hurtigst muligt svare jer.

Jeg glæder mig til at komme i dialog med Jer.

Knæk & Bræk

Christina :-)

Bemærkninger

Skriv din bemærkning

søndag mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December