Bukkejagt for nyejægere

Som ny jæger, som skal afsted på en af sine første jagter, stiller du/man sig mange spørgsmål. Formentlig blandet med tvivl, usikkerhed og spænding. I denne artikel vil jeg forsøge, som mange andre før mig, at komme med mine bud på hvordan man bedst forbereder sig på jagten. Denne artikel er ikke skrevet som en facitliste og jeg er ikke professionel jæger. Jeg vil dog gerne dele min begejstring for jagten og dele ud af mine personlige erfaringer samt skabe interesse for jagtens mange mulige unike øjeblikke.

bukkejagt-se.jpg

Jeg starter altid med at pakke flere dage før jagten og endnu før det har jeg gentagne gange været på skydebanen. Det kan ikke siges nok – få skudt ofte med det/de våben du har valgt der skal støtte dig på dine jagteventyr. Det vil give dig fornøden selvsikkerhed når det gunstige øjeblik kommer og vildtet endelig dukker op på dit revir. Det at skyde meget er naturligvis forbundet med noget økonomisk og det tager tid at køre på skydebanen. Jeg har altid prioriteret at skyde også gerne fra forskellige skydestillinger. Det er én ting at ligge eller sidde i en indskydningsbænk, det er noget andet at skyde med begyndende bukkefeber i let regnvejr og dårlige lydforhold. Lig derfor gerne lidt penge og tid til side, for at komme på skydebanen, tal med ligesindede og erfarne skytter og tag de råd og vejledning med som giver mening for netop dig. Se også Nobilis Wildlife udvalg til bukkejagt her.

I min rygsæk har jeg valgt at have myggespray/tægemiddel gerne i kombination, vildtsæk, slæbereb, vandflaske, lommelygte, toiletpapir, vådservietter, afstandsmåler, engangshandsker, tændstikker, håndsprit, til tider har jeg også en ekstra varm trøje med. 

Af jagttøj findes der mange muligheder og kvaliteter, jeg har valgt at have flere sæt jagttøj til bukkejagten og til andre af årets jagter. Til de kolde maj morgener og til udeliv genneralt, så husk at det er en god ide at have flere lag tøj på, så det er muligt at justere om du har for koldt eller for varmt. Min jagtjakke har membran og er lavet af noget stof som ikke afgiver meget lyd når jeg bevæger mig igennem skoven. Jeg går altid i vandrestøvler på jagt. Ser ofte jægere i gummistøvler, jeg synes dog ikke at gummistøvler er helt optimale til mit temperament og behov.

På mig har jeg jagtkniv, jeg har valgt svenske Swingblade da den fungerer godt for mig, ekstra patroner, multitool fra Leathermann, hue og handsker til kolde morgener. Høreværn er super vigtigt, sørg gerne for at købe nogle elektroniske det gør jagtoplevelsen så meget bedre og du behøver ikke tænke over den høje lyd når skuddet går. Rundt om halsen (har den i virkeligheden på brystet hængende i en sele) har jeg min kikkert. Til pürschjagt har jeg valgt en kikkert i 10x40 og til anstand har jeg typisk en kikkert i 10x58. Jeg har valgt en lille og let kikket til pürchjagt og 10 gange forstørrelse synes jeg fungerer godt i modsætning til den mindre men mere almindelige 8 gange forstørrelse.

Bukkekald buttolo og bukkefløjte har jeg i min venstre brystlomme. Jeg skyder med højre . Min telefon er opladet og jeg har installeret min jagtapp med sol op/nedgangstider samt orienteret mig om hvilken Schweisshundefører som jeg skal kontakte i tilfælde af at uheldet er ude. Ingen jæger vil nogen sinde bebrejde dig at benytte en Schweisshundefører og du er absolut ikke til besvær eller ulejlighed når du på et tidspunkt i dit jægerliv for brug for dette unike hold af specialister. Fik jeg sagt at det er gratis at benytte en Schweisshundefører, blot kørepenge er nødvendigt. Se også Nobilis Wildlife udvalg til bukkejagt her.

bukkejagt-gaffelbuk.jpg

Lille gaffelbuk skudt i Sverige med Blaser dobbeltriffel i kaliber 300 win mag / 243 win.

For mig starter jagten når jeg træder ud af min hoveddør. Det er krævende at gå på jagt og endnu mere hvis man skal tilsmiles af Diana. Du ved aldrig hvor vildtet kommer eller allerede står, derfor har jeg gjort mig det til en vane at være klar og opmærksom, fra det tidspunktet hvor jeg går ud af døren hjemme. Ingen smæk med bildøre og hav altid styr på vindretningen. Vinden bringer fært og lyd med sig. Det er især min oplevelse at rådyr er meget følsomme overfor lyd og fært. Jeg har flere gange været heldig når jeg starter jagten i regnvejr. Regnen gør at min fært ikke bliver spredt i skoven eller på marken, samt lyden fra regnen nedsætter den støj jeg frembringer. 

Beslut i løbet af året hvordan du vil jage og hvilke arter. I foråret benytter jeg dyrenes høje aktivitetsniveau til at danne mig et indtryk af antal og størrelse på dyrene. Jeg beslutter mig også for hvor mange dyr jeg max vil nedlægge. Når jeg har gjort dette giver det mig mulighed for at beslutte om jeg vil nedlægge en stor eller lille buk. Som oftest skyder jeg blot én forårsbuk og min strategi er at skyde små bukke i foråret. Dette giver mulighed for, at de store bukke kan formerer sig i juli .  Husk i forbindelse med bukkejagt, er det vigtigt, at udligne population af rådyr, når du har skudt en buk, bør du også skyde en rå og et kid senere samme år. Ellers bliver der skabt ubalance imellem kønne i dit område.

Jeg håber du kan drage nytte af mine observationer om jagten og skriv gerne med spørgsmål og skriv endelig hvis nogle ting skal uddybes, kom gerne med flere emner som du ønsker at høre mere om. Jeg vil forsøge komme med lignende artikler i løbet af året.
Se også Nobilis Wildlife udvalg til bukkejagt her.

Knæk og bræk